tirsdag, oktober 22, 2024
No menu items!
spot_img
HjemOplevelserTogrejser10 Gode Grunde til at Rejse med Tog

10 Gode Grunde til at Rejse med Tog

1. Det bæredygtige valg

Medmindre du cykler, går eller løber, er toget den mest bæredygtige rejseform ved længere rejser. Vælger du fx at rejse med tog, frem for fly, på en rejse fra London til Paris, reducerer du din CO2 emission med 90 %.

2. Slip for security og indtjekningstid

Når du flyver, skal du typisk være i lufthavnen 1½ til 2 timer før afrejse.

På en togrejse skal du blot sørge for at være på perronen inden toget afgår. På togrejser er der desuden ingen sikkerhedstjek, og du slipper derfor for besværet med at stå i kø og smide sko, bælter og elektronisk udstyr for at slippe igennem lufthavnens security.

Ved at vælge toget undgår du også restriktioner om, hvad du må have med ombord. Din 200 ml shampoo, eller den lækre vin du havde tænkt dig at drikke på turen, kan du med andre ord roligt medbringe i baggagen.

3. Gratis og fri bagage

Når du rejser med toget koster en kuffert ikke ekstra, og du skal heller ikke tjekke din bagage ind før, du rejser. Der er heller ingen restriktioner på, hvor meget bagage du må have med. Du skal bare selv kunne slæbe det.

4. Fra centrum til centrum

På togrejser, da rejser du fra centrum til centrum via de mange smukke og historiske togstationer. Når du ankommer, er du med andre ord helt fremme, hvis byen er din destination. Lufthavne ligger derimod altid udenfor byerne og kræver typisk ½ til1 times transport, før du ankommer til byens centrum.

Denne tid – samt den tid du har brugt på at komme til din lokale lufthavn – skal du naturligvis huske at regne med, når du sammenligner rejsetid med tog versus rejsetid for fly. Hvis du gør det, er forskellen på rejsetiden måske mindre, end du tror.

Bor du fx i Slagelse og skal til Stockholm, er flytiden fra Københavns lufthavn kun 1 time og 10 minutter. Men du skal være i lufthavnen 1½ time før. Du skal også bruge 1 time på at køre fra Slagelse til lufthavnen, og igen minimum 1 time på at komme ud af flyveren og ind til centrum af Stockholm. Du bruger altså cirka 5 timer på denne tur. Fra Slagelse tager toget til Stockholm 6½ time. I praksis er tidsforskellen altså langt mindre end først antaget.

5. Plads og bevægefrihed

Når man rejser med tog, er en af de store fordele den bevægefrihed du har. Du har ikke sele på, du kan frit rejse dig op og strække ben, og har du små børn kan de frit gå en tur frem og tilbage i togvognene, hvis de har brug for at røre sig. Derudover er togsæder langt mere rummelige end flysæder. For øvrigt er de fleste tog i dag installeret med rummelige toiletter, hvor du ikke ligesom i flyet behøver at ‘bakke ind’.

6. Gør tog-tid til familietid

I et tog slipper man for, at den ene forælder sidder bag rettet i bilen eller at hele familien er fastspændt i et fly på en række uden at man kan røre sig.

På toget kan du sidde 4 personer omkring et bord og spille kort, lave puslespil eller andet sjov med familien.

7. Udsigten

En af de helt store attraktioner ved tog er de store vinduer og muligheden for at følge med på rejsen over land. At følge med i den skiftende udsigt bliver hurtigt til en værdifuld del af din rejse.

 8. Online på hele turen

I toget skal du ikke have din telefon eller ipad på flight mode. Du kan være online på hele rejsen – og ofte helt gratis. På de fleste togrejser i Europa tilbydes du i dag gratis wifi.

 9. Spisevogne eller togpicnic

I stedet for den lidt kedelige flymad tilbyder flere og flere europæiske tog lækker mad i spisevogne, hvor du får serveret maden. Derudover er mange tog indrettet så du kan sidde ved borde på rejsen og selv medbringe din egen picnic og drikkevarer.

Togturen kan altså nemt indrettes til en familiepicnic eller en hyggelig frokost med familie eller venner.

 10. Gør pit-stop på turen til værdifuld sightseeing

Når du rejser med tog igennem Europa, er der tale om et sandt overflødighedshorn af mulige kortere stop, som du kan planlægge som en del af din rute. Går turen fx til Rom, kunne det måske være en ide at lægge en frokost og lidt sightseeing ind i Firenze eller Milano før du igen hopper på toget?

Rikke Pedersen
Rikke Pedersen
Forfatter på Nexuz.dk - Associate Head of Internationalization ved Professionshøjskolen København. Uddannet sociolog fra Aalborg og Københavns Universitet. Næstforkvinde i LevLivet.org. Rejselysten og på udkig efter nye og mere bæredygtige rejseformer.
RELATED ARTICLES
spot_img

Most Popular