søndag, februar 9, 2025
No menu items!
spot_img
HjemSUNDHEDSøvnHar du Søvnapnø som Kræver Behandling? (Snorken og Vejrtrækningspauser)

Har du Søvnapnø som Kræver Behandling? (Snorken og Vejrtrækningspauser)

Søvnapnø er en alvorlig søvnforstyrrelse, hvor vejrtrækningen gentagne gange stopper og starter under søvn. Pauser i vejrtrækningen fører til lavere iltniveauer i blodet og forstyrret søvn, hvilket kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser.

Vær opmærksom på, at selv om du snorker, så har du ikke nødvendigvis søvnapnø. Søvnapnø forekommer der hvor vejtrækningspauser fører til iltunderskud.

Mange lever med ubehandlet søvnapnø i årevis. Det betyder, at du sandsynligvis aldrig føler dig udhvilet og føler dig mentalt ovenpå. Det er enormt hårdt, ærgerligt og unødvendigt. Læs med her og søg hjælp hos din læge, hvis du genkender dig selv i beskrivelserne.

Hvor ofte forekommer søvnapnø?

Søvnapnø er mere almindelig, end mange tror. Det anslås, at omkring 5-10% af den voksne befolkning lider af søvnapnø. Tallene er usikre, da mange tilfælde ikke opdages.

Tilstanden er mest udbredt blandt overvægtige personer og personer med visse anatomiske træk, såsom en smal hals eller store mandler.

Søvnapnø Test – Hvornår er min Snorken et Problem?

Det kan være svært selv at vurdere omfanget af forstyrrelser i vejrtrækningen i løbet af natten. Det skyldes, at du vågner så kortvarigt, at du ikke registrerer, at du har været vågen i nogle få sekunder. Det er desværre nok til at spolere søvnen og være årsag iltmangel.

Hvis du sover sammen med andre, vil de sandsynligvis være opmærksomme på, at din vejrtrækning stopper med mellemrum. Måske har du selv hørt en person snorke, holde en lang pause og så pludselig hive voldsomt efter vejret igen og bare sove videre.

En såkaldt ’vejrtrækningspause’ er en pause, hvor du (som voksen) stopper med at trække vejret i10 sekunder eller mere.

Søvnlæger inddeler tilstanden i sværhedsgrader:

  • 5-15 vejrtrækningspauser i løbet af en time vurderes som mild søvnapnø.
  • 15-30 pauser er moderat søvnapnø.
  • Over 30 vejrtrækningspauser i løbet af en time betyder svær søvnapnø.

https://www.sundhed.rm.dk/sundhedstilbud/nyhedsbrev-din-guide-til-sundhed/denne-lidelse-odelagger-din-sovn–og-kan-skade-helbred-og-trivsel/problemer-med-sovnapno-skal-tages-alvorligt/

Hvis du mistænker, at du lider af søvnapnø, bør du få foretaget en søvnapnø test. Denne test udføres enten som en natlig test (med polysomnografi) på en søvnklinik, hvor forskellige kropsfunktioner overvåges under søvn, eller som en hjemmebaseret søvntest.

SE OGSÅ  Sådan Forbedrer du din Søvnkvalitet

Symptomer på søvnapnø

Har du søvnapnø vil du sandsynligvis kunne genkende nogle af følgende symptomer. Listen er ikke udtømmende, men gænge oplevelser er følgende:

  • Højlydt snorken med vejrtrækningspauser
  • Du vågner om natten og kan ikke sove igen
  • Kvælningsfølelse under søvn
  • Overdreven søvnighed i dagtimerne
  • Hovedpine om morgenen
  • Følelsen af aldrig at være udhvilet
  • Tilbøjelighed til at skulle på toilettet om natten

I sjældnere tilfælde, skriver opleves irritabilitet, forstemthed, potensforstyrrelser samt smerter i toppen af maven under søvn (Rigshospitalet).

Er søvnapnø farligt?

Søvnapnø er oftest i sig selv ufarligt, men følgevirkningerne kan være farlige – så det samlede svar er: Ja, ubehandlet søvnapnø kan være farligt.

Ubehandlet kan det føre til en række alvorlige sundhedsproblemer, herunder forhøjet blodtryk, hjertesygdomme, slagtilfælde og diabetes.

Undersøgelser af patienter med blodpropper har vist, at 60-70 procent havde søvnapnø – nogle var bekendte med det, andre vidste det ikke’ (Sundhed – Region Midt).

Desuden kan den konstante afbrydelse af søvnen påvirke mental sundhed og føre til depression. Læg hertil øget risiko for trafikulykker på grund af søvnighed i dagtimerne. Måske har du holdt ind til siden for at tage en lur. Personer med søvnapnø kompenserer ofte ved at tage en lur – en eller gange i løbet af dagen.

Søvnapnø bivirkninger

Bivirkningerne af søvnapnø inkluderer:

  • Kronisk træthed
  • Koncentrationsbesvær
  • Irritabilitet
  • Depression
  • Reduceret livskvalitet
  • Øget risiko for hjerte-kar-sygdomme; herunder blodpropper

Søvnapnø Behandling

Har du konstateret søvnapnø er der flere forskellige mulige behandlinger, hvorom en søvnapnø maskine dog er den mest almindelige.

Søvnapnø Maskine

En af de mest effektive behandlinger for søvnapnø er brugen af en CPAP-maskine (Continuous Positive Airway Pressure). Søvnapnø maskinen holder luftvejene åbne ved at levere en konstant strøm af luft gennem en maske, hvilket forhindrer pauser i vejrtrækningen.

Snorkeskinne

En snorkeskinne er også en mulighed. Den kaldes også en MAD-skinne. Snorkeskinnen støtter din kæbe når du sover, så blødt væv ikke lukker for din luftvej.

SE OGSÅ  Sådan Forbedrer du din Søvnkvalitet

Søvnkirurgi

Søvnkirurgi er en mulighed, hvis læger vurderer, at din snorken skyldes manglende plads i næse, svælg eller gane.

Det kan være en overvindelse at søge hjælp til søvnapnø. Du er i forvejen træt og uoplagt, men har ikke fået diagnosticeret dit problem. Måske bebrejder du dig selv for din uoplagthed, og hvis du tilmed er overvægtig, kan det opleves uoverskueligt.

Her skal du være opmærksom på, at personer, der får behandling for søvnapnø ofte får lettere ved at tabe sig. Det er velkendt, at mangel på søvn giver os trang til søde sager, da sukkerholdige fødevarer tilfører kroppen hurtig energi. Det gælder selvfølgelig også for personer, der lider af søvnapnø. Med behandling kan du vende den nedadgående spiral til en opadgående positiv spiral, hvor du snorker mindre og måske oplever et vægttab.

Behandling af søvnapnø kan give oplevelsen af at få et helt nyt liv. For at forstå det skal vi forestille os et liv, hvor vi er konstant trætte og uoplagte, hvor alting kan virke uoverskueligt og overvældende. Mange af os ved, hvor udmattende det kan være at miste en enkelt nats søvn eller to. Forestil dig aldrig at have en god nats søvn. Det er svært!

Kan Søvnapnø Helbredes med Vægttab?

Hvis du har en forhøjet BMI (Body Mass Index), det vil sige en BMI over 25, så vurderes du på BMI-skalaen som overvægtig I det tilfælde er der mange gode grunde til at gå efter et vægttab.

Dansk Center for Søvnsygdomme, Rigshospitalet, har læger undersøgt effekten af vægttab for 9 patienter med søvnapnø. Deres resultater er meget positive og viser at alle patienter, der tabte sig 10 kg. eller mere havde reduceret søvnapnø og i seks tilfælde forsvandt det helt.

Beregn dit BMI

Søvnapnø Påvirkes af Sovestilling

Sovestilling kan spille en stor rolle i håndteringen af søvnapnø. Når professionelle hjælper dig med din sovestillinge kaldes det også ’positionsbehandling’. Det sigter på at behandle dig som har let eller moderat søvnapnø.

SE OGSÅ  Sådan Forbedrer du din Søvnkvalitet

Positionsbehandling og positionstræning handler om at sove på siden i stedet for på ryggen, da dette kan reducere risikoen for, at tungen og blødt væv blokerer luftvejene.

Hvor meget Dyb Søvn har Du Brug for?

Dyb søvn er afgørende for kroppens genopbygning og immunfunktion. Voksne har brug for omkring 1,5-2 timer dyb søvn pr. nat, hvilket svarer til cirka 15-20% af den samlede søvntid. Utilstrækkelig dyb søvn kan påvirke fysisk og mental sundhed negativt.

REM-søvn

REM-søvn (Rapid Eye Movement) er en anden vigtig søvnfase, hvor hjernen er meget aktiv, og de fleste drømme forekommer. REM-søvn udgør cirka 20-25% af den samlede søvntid og spiller en afgørende rolle i hukommelse, læring og humørregulering.

Søg Behandling til Søvnapnø – Hellere i Dag end i Morgen

Søvnapnø kræver opmærksomhed og behandling. Hvis du oplever symptomer som højlydt snorken, hiven efter vejret eller hyppige natlige opvågninger, bør du overveje at få foretaget en søvnapnø test og drøfte behandlingsmuligheder med din læge.

Som nævnt ovenfor er det oftest din partner, familie eller venner, som er mest opmærksomme på pauser i din vejrtrækning. De hører din snorken og de lange pauser i vejrtrækningen.

At tage skridt til at forbedre din søvnkvalitet kan have en betydelig positiv indvirkning på dit helbred og din livskvalitet. Gå ikke gennem livet træt og uoplagt. Det er unødvendigt. Kontakt din læge og få hjælp til en god, rolig og dyb søvn, som gør, at du i dine vågne timer føler dig udhvilet og veloplagt.

_____

På Netdoktor kan du læse artiklen om Lis Fischers kamp med dårlig søvn:

Søvnapnø – et livslangt mareridt: Lis Fischer sov 10 år af sit liv væk, før lægerne gav hende grunden til den evige træthed. Nu er hun vågnet op til en tilværelse med søvnapnø, luft-maskine og en vennekreds, der er væk.

Vibeke Vad Baunsgaard
Vibeke Vad Baunsgaardhttps://nexuz.dk
Stifter og direktør på Nexuz.dk og det globale ledelsesmagasin ManageMagazine.com samt driver vibekebaunsgaard.com/da med foredrag, workshops og kurser. Entreprenør, sociolog og ph.d. i innovationsledelse og organisationsstudier. Har i 6 år været æresforsker ved The University of Technology i Sydney. Rådgiver private, ledere, executives og bestyrelser.
RELATED ARTICLES
spot_img

SENESTE