Smagsfuld rosmarinolie – nem opskrift med kun to ingredienser
Rosmarinolie er ikke bare smuk at se på – den er også smagsgiver i særklasse. Brug den til ovnbagte grøntsager, brød, pastaretter eller som en lille smagsforstærker i salatdressinger. Det er en af de nemmeste måder at løfte dine hverdagsretter og samtidig bruge dine friske krydderurter.
Du skal bruge:
-
5-8 friske kviste rosmarin (gerne økologiske)
-
Ca. 2 dl koldpresset olivenolie
Sådan gør du:
-
Skyl rosmarinkvistene og dup dem tørre – de skal være helt tørre for at undgå vand i olien.
-
Kom rosmarinen i et rent, skoldet glas med tætsluttende låg. Du må gerne rulle kvistene lidt imellem hænderne for at få olien til at komme ud af bladene.
-
Hæld olivenolien over, så kvistene er helt dækket.
-
Luk glasset og stil det mørkt og køligt i 3–5 dage.
-
Når olien har trukket smag, kan du vælge at si den – eller lade kvistene blive i for dekorativ effekt.
Opbevaring:
Opbevar olien mørkt og ved stuetemperatur. Brug den inden for 2–3 uger for den mest friske smag. Ønsker du længere holdbarhed, kan du opbevare den i køleskab og tage den ud lidt før brug. Her har rosmarinolien en holdbarhed på ca. 6 uger. Den længste holdbarhed får du med tørrede rosmarinkviste – hvorom du dog vil finde den lækker til ristet brød mv., så den ikke holder så længe. Men her får du alligevel lige info i tilfælde, den holdbarhed er noget du går efter:
Holdbarhed med tørret rosmarin
Rosmarinolie lavet med tørrede kviste kan holde sig 2–3 måneder ved stuetemperatur, hvis den opbevares korrekt:
-
i en ren, tætsluttende flaske eller glas
-
mørkt og ikke for varmt (et skab er ideelt)
-
med god hygiejne (brug altid rene redskaber ved påfyldning og udtagning)
Tørret rosmarin giver en lidt mere afdæmpet, men stadig aromatisk smag, og mange vælger denne metode, hvis de ønsker lang holdbarhed og minimal risiko.
Varier din rosmarinolie
Du kan nemt justere smagen og gøre din rosmarinolie endnu mere personlig med et par ekstra ingredienser. Her er nogle sikre og smagfulde tilføjelser:
-
Hele sorte peberkorn – giver et mildt krydret præg
-
Tynde strimler af usprøjtet citronskal – tilføjer friskhed og duft
-
Et lille stykke tørret chili eller et drys chiliflager – for et let varmt kick
-
Tørret timian, oregano eller salvie – giver dybde og variation
-
Hvidløg – kan give fantastisk smag, men bør kun bruges, hvis olien opbevares i køleskab og bruges hurtigt
Uanset hvilke ingredienser du vælger, er det vigtigt, at de er helt tørre, og at olien opbevares mørkt og tætsluttende. Så bevarer den både smag og holdbarhed bedst.
Tip: Klæd din rosmarinolie på som vært(inde)-gave
Vil du lave den ekstra dekorativ som værtindegave? Brug en lille glasflaske med prop eller krukke, tilføj et håndskrevet mærkat – sæt evt. snor eller bånd om og stik en kvist rosmarin fast under bånd eller snor. Voilá – en betænksom hjemmelavet gave.
Vidste du?
Rosmarinolie er også blevet undersøgt for sin positive effekt mod hårtab. Det kræver dog en anden fremstillingsmetode end den kulinariske version i denne opskrift – og de to må ikke forveksles.